Lampedesign for Lampas
Danske lampedesignere har altid været en ufravigelig del af Lampas. Siden vi blev grundlagt på Fyn i 1971, har vi samarbejdet tæt med arkitekter og designere om at skabe enestående dansk belysning. Fra ide til produktion lægger vi vægt på at skabe lamper, der lever op til høje krav om æstetik og funktion.
Designlamper til kvalitetsbevidste forbrugere
Godt lampedesign er for os design, der giver gode oplevelser. Hver gang man tænder sin lampe, skal det føles rigtigt. Blændfrit lys, som lyser der, hvor der er behov. Former, der behager øjet, også i dagslys. Og ikke mindst upåklagelig funktion.
Vores samarbejde med danske lampedesignere startede med Friis & Moltke Design i 1970’erne. Her blev der skabt en række markante lampeklassikere. Senere kom Luplau Poulsen Arkitekter og Schmidt Hammer Lassen til og fortsatte den tradition, som i hele verden er blevet kendetegnende for dansk design: Rene linjer, enkle former og gennemarbejdede detaljer. I nyere tid er VE2 og Cobe kommet til. Der er nu mere end nogensinde fokus på bæredygtighed, når vi designer lamper i Lampas.
Ikoniske lamper fra danske designere
Flere af vores lampedesigns er prisbelønnede. Det gælder LIBER-serien fra Friis & Moltke, som i 1986 modtog Dansk Design Centers ID-pris. Fra den aarhusianske tegnestue VE2 er NYE-serien fra 2020 anerkendt med en Red Dot: Best of the Best Award i kategorien ’Lamper og belysning’.
I Lampas er planen at blive ved med at skabe enestående lamper, som inspirerer og interesserer alle, der møder dem.