Gå til hovedindhold Spring til søgning Gå til hovednavigation

Salgs- og leveringsbetingelser – Lampas webshop

 

Disse betingelser gælder for alle køb af varer på https://shop.lampas.dk, som tilhører Lampas A/S, Platinvej 43, 6000 Kolding CVR: 41969393 (Lampas). For køb foretaget på anden vis henvises til de generelle Salgs og leveringsbetingelser. Betingelserne sikrer klare retningslinjer for handel og beskytter dine rettigheder som forbruger.

Telefon: +45 6916 0300

Mail: shop@lampas.dk

Disse betingelser accepteres af kunden i forbindelse med placering af ordrer og vil til enhver tid være tilgængelige på shop.lampas.dk.

For at handle på shop.lampas.dk skal du være fyldt 18 år eller have samtykke fra en værge.

 PRISER OG BETALING

Alle priser på webshoppen er angivet inklusive dansk moms, som aktuelt udgør 25%. Vi forbeholder os retten til at justere priserne med øjeblikkelig virkning. Den pris, der gælder for dit køb, er den, der fremgår på hjemmesiden på tidspunktet for ordreafgivelsen.

Vi accepterer gebyrfri betaling med Dankort, Visa-Dankort, Visa, MasterCard, MobilePay, Apple Pay og Google Pay. Ved ordreafgivelse reserveres beløbet på din konto, men betalingen gennemføres først, når varen sendes fra vores lager.

Reservation af ordrebeløb

Gennemføres betalingen med et internationalt betalingskort (Visa eller MasterCard samt eventuelt tilknyttede wallets), reserveres beløbet ved afgivelse af din ordre. Reservationen gælder indtil: 

1.        Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller

2.        Ordren annulleres.

Du kan læse mere om reglerne for dine kortbetalinger hos din kortudsteder.

SIKKERHED VED BETALING

Alle betalinger foretaget via Lampas’ webshop er krypteret ved hjælp af en SSL-protokol (Secure Socket Layer) og er dermed beskyttet mod, at uvedkommende kan aflæse dine kortoplysninger og andre informationer som led i transaktionen med Nets, der varetager betalinger for køb foretaget på shop.lampas.dk.

HÅNDTERING AF DIN ORDRE

Du kan gennemføre en ordre på webshoppen døgnet rundt. Vi behandler din ordre på hverdage mandag – torsdag 08:00 – 16:00 og fredag 08:00 – 14:00. Ordrer, der er placeret uden for dette tidsrum, bliver håndteret den følgende hverdag. 

LEVERING

Medmindre andet er aftalt, tilbyder Lampas gratis levering i Danmark ved køb over 1.000 kr. fra shop.lampas.dk, til hjemmelevering på den angivne adresse med enten GLS eller Danske Fragtmænd. Alternativt til den valgte GLS pakkeshop. Forsendelsesomkostninger for ordrer under 1.000 kr. udgør 79 kr. for ordrer leveret til pakkeshop, 99 kr. ved hjemmelevering med GLS og 499 kr. ved hjemmelevering med Danske Fragtmænd.

Hvis du ombestemmer dig, hjælper vi med at arrangere returfragt, hvor du dog vil blive modregnet fragtomkostningen ved refundering af din ordre. Se mere under afsnittet vedrørende returneringer senere i disse  

Øvrige oplysninger om levering:

  • Leveringstid:  Flere varer produceres efter ordrer med en vejledende leveringstid på 4-6 uger fra modtagelse af ordrer. Er varen på lager er leveringstiden 1-3 arbejdsdage. Lagerstatus og forventet leveringstid oplyses på produkt siden. 
  • Leveringsmetode: Levering sker via GLS eller Danske Fragtmænd
  • Tillæg for ikke brofaste øer: ved levering til ikke brofaste øer med Danske Fragtmænd opkræves et fragttillæg på 750 kr.
  • Lokationer: Vi leverer kun til Danmark og ikke til Grønland og Færøerne.
  • Afhentning: Det er muligt at afhente ordren på vores lager på Platinvej 43, 6000 Kolding efter nærmere aftale.

Ved ordreafgivelse og -bekræftelse kan du se den forventede leveringstid fra ordren er modtaget. Der er tale om en forventet dato, der ikke med sikkerhed kan fastsættes af Lampas, da der kan være usikkerhed vedrørende leveringsforhold og tilrettelæggelse af udbringningen. I de tilfælde hvor Lampas får kendskab til, at den oplyste leveringstid ikke kan overholdes, vil vi kontakte dig på tlf. eller e-mail for at aftale nærmere. Hvis ikke den aftalte leveringstid kan overholdes, har du som forbruger ret til at hæve købet.

Alle forsendelser fra Lampas er forsikret mod bortkomst og skade, mens de er under transport til den aftalte leveringsadresse eller pakkeshop. Forsikringen ophører, så snart der er kvitteret for modtagelsen. Hvis din pakke er beskadiget ved levering, anbefaler vi, at du angiver dette som en bemærkning, når du kvitterer for modtagelsen.

FORTRYDELSESRET

Som forbruger har du ret til at fortryde ethvert køb foretaget på Lampas’ webshop.

Din fortrydelsesret udløber 14 dage efter, at du har modtaget varen. Hvis sidste dag for fortrydelsesretten falder på en helligdag, en lørdag, grundlovsdag, den 24. december eller den 31. december, udløber fristen den efterfølgende hverdag. Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse til Lampas inden fortrydelsesfritens udløb.

For at gøre brug af fortrydelsesretten skal du oplyse Lampas skriftligt og entydigt om, at du ønsker at fortryde dit køb ved at udfylde og sende nedenstående formular via enten e-mail eller brev. Det er ikke tilstrækkeligt, at du blot undlader at afhente eller modtage pakken.

Ønsker du at fortryde dit køb, skal varen returneres til Lampas. Hvis varen er forringet, betragter vi den som brugt og du vil ved fortrydelse af købet kun få en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens vurderede værdi. Du hæfter altså for en potentiel reduktion af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og funktion. Eventuel forsendelsesemballage behøver ikke at blive returneret, men varen skal sendes forsvarligt emballeret for at undgå skader.

Standardfortrydelsesformular ved fortrydelse af køb:

Til:

Lampas A/S

Platinvej 4

6000 Kolding

E-mail: shop@lampas.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

________________________________________________________________________________________________________

 

Med følgende ordrenummer: _____________________________________________________________________________

 

Bestilt den: ________________________________                                  Modtaget den: __________________________________

 

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________________________

 

Forbrugerens adresse: ___________________________________________________________________________________

 

Forbrugerens underskrift: _____________________________________________                                      Dato: ______________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

 

RETURNERINGER

Varerne skal returneres uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter den dato, hvor du meddelte os din beslutning om at fortryde købet. Du har ansvaret for, at varen er forsvarligt emballeret under returforsendelsen.

Indeholder din ordre flere varer, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur.

Sådan returnerer du en vare:

1.        Send en e-mail til shop@lampas.dk med følgende oplysninger:

·        Din e-mailadresse, som blev brugt ved købet.

·        Dit ordrenummer, som du kan finde i din ordrebekræftelse.

 

2.        Vi vil herefter sende dig alle nødvendige informationer for at returnere din vare, enten via aflevering, GLS eller Danske Fragtmænd. Omkostninger til returfragt dækkes ikke af Lampas og modregnes i beløbet til refundering.

Hvis du anvender den returmetode, som Lampas har anvist, er du forsikret, hvis pakken skulle gå tabt i posten. Husk at få kvittering på din afsendelse af returneringen.

Hvis du selv vælger at stå for returforsendelsen, skal du oplyse Lampas om det på forhånd og i øvrigt være opmærksom på at sende varen som værdiforsendelse, hvis dens værdi overstiger 4.800 kr. Dette sikrer, at du som kunde er forsikret, hvis pakken skulle bortkomme under transport. Hvis pakken går tabt, og du ikke har sendt den som værdiforsendelse eller postpakke, kan du ikke kræve erstatning. Vær desuden opmærksom på, at vi ikke accepterer pakker sendt pr. efterkrav eller som pakker uden udbringning.

Når du fortryder et køb, refunderer vi betalingen, inklusive standard leveringsomkostninger, til det betalingskort, der blev brugt ved købet, hurtigst muligt og senest 14 dage efter, vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Hvis varen er værdiforringet, vil vi fratrække det beløb, du hæfter for. Vi forbeholder os dog retten til at tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller du har fremlagt dokumentation for, at varerne er afsendt retur.

Hvis du ikke modtager eller afhenter en pakke, og den returneres til os, vil du blive opkrævet de faktiske omkostninger, som fragtfirmaet pålægger os for returforsendelsen. Ønsker du, at pakken sendes igen, skal du desuden betale for den nye leveringsomkostning.

MANLGER OG REKLAMATION

Når du handler på shop.lampas.dk, har du ifølge købeloven 2 års reklamationsret. Dette giver dig mulighed for at få varen repareret, ombyttet, et prisafslag eller pengene retur, afhængigt af den konkrete situation. Reklamationen skal være berettiget, og manglen må ikke skyldes forkert brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget manglen. Reklamerer du inden for 2 måneder efter, at manglen er opdaget, anses reklamationen for rettidig. Reklamationsretten omfatter også skjulte fejl og mangler, der opdages inden for reklamationsperioden.

Lampas dækker returfragt ved fejl eller mangler på varer købt via shop.lampas.dk i henhold til købeloven.


Reklamationer skal håndteres i henhold til nedenstående proces:

1.        Send en e-mail til: shop@lampas.dk  med følgende oplysninger:

·        Din e-mailadresse, som blev brugt ved købet.

·        Dit ordrenummer, som du kan finde i din ordrebekræftelse.

·        En fyldestgørende beskrivelse af produktets fejl eller mangler

·        Vedhæft billeder af fejlen for at fremskynde behandlingen af din reklamation.

2.        Vi vil herefter sende dig alle nødvendige informationer, herunder pakkelabel, for at returnere din vare, enten via GLS eller Danske Fragtmænd.

Se i øvrigt retningslinjerne for returforsendelser under afsnittet ”Returneringer” ovenfor. Dette gør sig ligeledes gældende ved forsendelse af varer i tilfælde af reklamation.

KLAGEMULIGHEDER

Hvis du ønsker at klage over en vare eller tjenesteydelse, kan du indgive klagen til Center for Klageløsning ved Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Klagen kan sendes via Klageportalen for Nævnenes Hus.

For at klage skal varen eller tjenesteydelsen have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Der pålægges et gebyr for behandlingen af klagen.

Hvis du bor i et andet EU-land, kan du også indgive din klage gennem EU-Kommissionens online klageportal. Læs mere på: http://ec.europa.eu/consumers/odr/.

KONTAKT

Har du spørgsmål til disse betingelser, købsprocessen, din ordre eller vores produkter, er du velkommen til at kontakte os på shop@lampas.dk eller telefon 6916 0300

ÆNDRING AF BETINGELSERNE

Vi forbeholder os retten til at ændre betingelserne. Betingelserne er senest ændret 11.12.2024.

PERSONDATA OG COOKIES

Der henvises i øvrigt til Persondatapolitikken for Lampas A/S og vores Cookiepolitik, som kan tilgås direkte via links i denne tekst eller findes på shop.lampas.dk eller lampas.dk.