Menu
Beskrivelse

Pendlen KOLORIT L1600-340 er helt sin egen. Designet er legende og farverigt, uden at lampen mister sin arkitekttegnede kvalitet. Brug KOLORIT L1600-340 pendel over spisebordet eller arbejdsbordet. Den giver boligen et indspark af form og farve, uanset om rammen er en moderne lejlighed eller en klassisk murermestervilla.

Pendel til spisebord eller arbejdsbord

KOLORIT sætter stilfuld farve på indretningen. Pendlens hvide grundform får karakter af den farvede cylinder i midten. De fire farvemuligheder er udvalgt til at inspirere i det moderne og kreative hjem. Vælg mellem farverne turkisblå, zinkgul, lakserød og himmelblå. Lad dig inspirere til at skabe den stil, der gør dig glad at bo i.

Når KOLORIT L1600-340 tændes, får farven ekstra kraft og lys. Det er en fin, farveglad lysoplevelse at få øje på.

Arkitekt Jørgen Klinkbys originale design fra 1992 er relanceret i 2025 med fokus på det oprindelige materialevalg og produktion i Danmark. Det giver en pendel, som bringer kvalitet og omtanke ind i hverdagen.

Pendel i to størrelser og fire farver

Du kan få KOLORIT pendel i to størrelser, 20 cm og 34 cm i diameter. Højden er 24,1 cm eller 25,7 cm inklusiv ledningsrør. De to størrelser har hver deres personlighed. Den  lille, som du kan se på KOLORIT L1600-200, er kompakt og god til at skabe et fokuspunkt i indretningen, for eksempel over en kommode eller en opstilling. Den store pendel fremstår elegant og svævende og giver ro og balance over spisebordet. Begge pendler kan bruges til ophængning i grupper.

Den danske tradition for at designe pendellamper viser sig i måden, som KOLORIT L1600-340 lyser på. Lyskilden er behageligt afskærmet, og lyset fanges af topskiven og reflekteres nedad mod bordet eller ind mod væggen. Lampen skaber et varmt og stemningsfuldt lys.

Pendlen benytter en E27 lyskilde og kan for eksempel kombineres med intelligente pærer.

Inspirerende pendel til spisebordet

Lampen er skabt i pulverlakeret stål og aluminium. Materialerne er valgt i 2 mm tykkelse, så kvaliteten er mærkbar, når du hænger KOLORIT L1600-340 over spisebordet. Lampen har tyngde på mere end én måde.

Pendlen er monteret med en hvid stofledning til at fuldende udtrykket.

KOLORIT er tegnet af arkitekt Jørgen Klinkby i 1992. Pendlens ide er at kombinere enkle, geometriske elementer med et farveindslag for at skabe en lampe, der glæder og inspirerer hver dag i mange år frem.

Downloads
1
Tekniske specifikationer
Design: Klinkby Design
Lyskoncept: Rundstrålende, direkte lys
Materiale: Pulverlakeret stål og aluminium
Farver: Toprør, topskærm og bundrør:
Hvid (RAL 9016)

Kontrastrør:
Zinkgul (RAL 1018)

Lakserød (RAL 3022)
Himmelblå (RAL 5015)
Turkisblå (RAL 5018)
Højde:257 mm
Bredde:340 mm
Dybde:340 mm
Vægt:1,3 kg
Lyskilde:E27. Medfølger ikke.
Montage: Loftmonteres. 2,5 m hvid stofledning medfølger
Klassificering: CE, IP20, Isolationsklasse I
 

Har du spørgsmål?

Mangler du svar på noget, før du kan komme videre med dit lampekøb? Vi sidder klar ved telefon og mail, og der er ingen spørgsmål, der er for små eller store. Send en besked eller ring til os på +45 6916 0300, så hjælper vi dig hurtigst muligt.

Felter markeret med (*) er påkrævet.
Privatliv*