Gå til hovedindhold Spring til søgning Gå til hovednavigation

Vælg den runde loftlampe/væglampe OWEN L800 til kontoret, entreen eller køkkenet. OWEN giver godt lys til arbejdet. Den fungerer også perfekt som oversigtslys til sove- eller børneværelse. OWEN har små hængsler i den sølvfarvede ramme, som giver lampen personlighed og gør den til mere end en rund loft- eller væglampe.

OWEN L800 findes i tre størrelser – 13 cm, 26 cm og 32 cm i diameter. Den mindste OWEN er en lille, fin lampe, som indbyder til at sætte rækker af lamper op. Den mellemste skaber godt loftlys eller væglys til gangen, trappen og entreen, mens den store formår at lyse op i de af husets rum, hvor der er brug for rigeligt lys. Alle OWEN-størrelser egner sig lige godt til væg og loft.

13 cm monteres halvforsænket, mens 26 og 32 cm monteres som påbygning (se også montagevejledningen).

Rund loftlampe med fine detaljer

Der er en historie bag OWENs hængsler. De blev tegnet ind i lampen, for at det skulle være nemt at åbne lampen og skifte lyskilde. Nu, hvor vi bruger LED lyskilder, som har en lang levetid i forhold til gammeldags elpærer og lysstofrør, er behovet for at skifte lyskilde ikke så stort.

Alligevel har OWEN stadig sine hængsler. De er formgivet, så de bliver til fine detaljer på lampen. De giver den charme og sender et dekorativt lys ud til lampens sider. Effekten træder frem, uanset om den runde lampe anvendes på loftet eller på væggen. 

Rund væg- og loftlampe til veldesignet lys

OWEN L800 er tegnet af danske Cubo Arkitekter i 1998 som tegnestuens første belysningsserie for Lampas. Navnet OWEN blev valgt, fordi både designer og producent var entusiastiske fodboldfans. Serien er opkaldt efter den engelske angriber Michael Owen.

Den runde loftlampe / væglampe findes også i en udendørs model, OWEN L800U.

Design: Cubo
Lyskoncept: Blændfrit, jævnt fordelt lys
Materiale: Malet aluminium, sølvgrå
Højde:130 / 260 / 320 mm
Bredde:130 / 260 / 320 mm
Dybde: 80 / 91 mm
Vægt:0,6 / 1,4 / 2,4 kg
Lyskilde:LED. Medfølger.
Farvetemperatur: 3000K
Montage: Væg- / loftmonteres halvforsænket (lille) eller påbygget (mellem og stort)

Tilgang bagud. 1 kabel max 3 x 2,5 mm² (lille) eller 2 kabler max 5 x 2,5 mm² (mellem og stor).
Klassificering: CE, IP21, IK06, Isolationsklasse I

Lignende produkter

 

Har du spørgsmål?

Mangler du svar på noget, før du kan komme videre med dit lampekøb? Vi sidder klar ved telefon og mail, og der er ingen spørgsmål, der er for små eller store. Send en besked eller ring til os på +45 6916 0300, så hjælper vi dig hurtigst muligt.

Felter markeret med (*) er påkrævet.
Privatliv*