Menu
Klinkby Design

Klinkby Design

Lamper fra Klinkby Design

Klinkby Design står for dansk lampedesign baseret på enkle, klare ideer fra arkitekt Jørgen Klinkby, som skabte sin egen tegnestue efter en lang karriere hos blandt andet Arne Jacobsen.

Mit design skal have klare funktions-, konstruktions- og formmæssige idéer.
Klinkby Design designerprofil
Dansk lampe design Klinkby Design

Klinkby Design

Bag Klinkby Design står arkitekt Jørgen Klinkby, uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1965. I sin lange karriere har han blandt andet arbejdet hos Arne Jacobsen som sagsarkitekt på Nationalbank-byggeriet og efterfølgende været leder af norm- og designkontoret hos DSB, da der skulle udvikles et sammenhængende design for hele jernbaneselskabet. Arbejdet for DSB blev belønnet med flere designpriser, og det inspirerede Klinkby til at starte Klinkby Design. Også i Klinkby Design er hans produkt- og belysningsdesign blevet anerkendt med flere priser.

Målsætningen for Klinkby er at skabe produkter, hvor klare ideer for form, konstruktion og funktion samles i en helhed, hvor intet er overflødigt.

Det gælder også KOLORIT L1600 pendlerne, som er designet i 1992 og relanceret af Klinkby Design og Lampas i 2025. Med relanceringen fører Lampas de to pendler tilbage til den oprindelige kvalitet og med kolorit-effekten i fire flotte farver.