Menu
Beskrivelse

Den lille pendel KOLORIT L1600-200 er helt sin egen. Designet er legende og farverigt, uden at lampen mister sin arkitekttegnede kvalitet. Brug to KOLORIT L1600-200 lamper over køkkenbordet eller brug lampens farve som blikfang i et hyggehjørne. Den lille pendel fås i fire farvemuligheder og giver boligen et løft af form og farve, uanset om rammen er en moderne lejlighed eller en klassisk murermestervilla.

Lille pendel til køkkenbord eller sofabord

Du kan få KOLORIT pendel i to størrelser. KOLORIT L1600-200 er den lille med topskærm i Ø20 cm. Højden er 24,1 cm inklusiv ledningsrør. Den er kompakt og god til at skabe et fokuspunkt i indretningen, for eksempel over en kommode eller en opstilling.

Den større model, KOLORIT L1600-340, er 34 cm i diameter med en højde på 25,7 cm inklusiv ledningsrør. Den store pendel fremstår elegant og svævende og giver ro og balance over spisebordet eller krea-bordet. Begge pendler kan bruges til ophængning i grupper.

Pendlen benytter en E27 lyskilde og kan kombineres med forskellige pærer. Lampen er monteret med en hvid stofledning til at fuldende udtrykket.

Lamper til køkkenbord

KOLORIT lampen sætter stilfuld farve på køkkenet, stuen eller børneværelset. Pendlens hvide grundform får karakter af den farvede cylinder i midten. De fire farvemuligheder er udvalgt til at inspirere i det moderne og kreative hjem. Vælg mellem turkisblå, zinkgul, lakserød og himmelblå og skab den stil, der gør dig glad at bo i.

Når KOLORIT tændes, får farven ekstra kraft og lys. Det er en fin, farveglad lysoplevelse at få øje på.

Den danske tradition for at designe pendellamper viser sig i måden, som KOLORIT lyser på. Lyskilden er behageligt afskærmet, og lyset fanges af topskiven og reflekteres nedad mod bordet eller ind mod væggen. KOLORIT skaber et varmt og stemningsfuldt lys.

Lille pendel i farver

Den lille pendel er skabt i pulverlakeret stål og aluminium. Materialerne er valgt i 2 mm tykkelse, så kvaliteten er mærkbar. Lampen har tyngde på mere end én måde.

KOLORIT er tegnet af arkitekt Jørgen Klinkby i 1992. Pendlens ide er at kombinere enkle, geometriske elementer med et farveindslag for at skabe en lampe, der glæder og inspirerer hver dag i mange år frem. Det originale design er relanceret i 2025 med fokus på det oprindelige materialevalg og produktion i Danmark. KOLORIT L1600-200 er med andre ord en pendel, som bringer kvalitet og omtanke ind i hverdagen.

Downloads
1
Tekniske specifikationer
Design: Klinkby Design
Lyskoncept: Rundstrålende, direkte lys
Materiale: Pulverlakeret stål og aluminium
Farver: Toprør, topskærm og bundrør:
Hvid (RAL 9016)

Kontrastrør:
Zinkgul (RAL 1018)
Lakserød (RAL 3022)
Himmelblå (RAL 5015)
Turkisblå (RAL 5018)

Højde:241 mm
Bredde:200 mm
Dybde:200 mm
Vægt:0,9 kg
Lyskilde:E27. Medfølger ikke.
Montage: Loftmonteres. 2,5 m hvid stofledning medfølger
Klassificering: CE, IP20, Isolationsklasse I
 

Har du spørgsmål?

Mangler du svar på noget, før du kan komme videre med dit lampekøb? Vi sidder klar ved telefon og mail, og der er ingen spørgsmål, der er for små eller store. Send en besked eller ring til os på +45 6916 0300, så hjælper vi dig hurtigst muligt.

Felter markeret med (*) er påkrævet.
Privatliv*